Cykel mv. oprydning 2020 – inklusiv fællesarealer i kælderen

Fyrholms bestyrelse gennemfører i år en cykeloprydning for at skabe mere plads i gården.

Oprydningen omfatter fx cykler, barnevogne, tagbokse og andre personlige genstande på Fyrholmens fællesarealer, i kælderen og i gården.

Fra starten af februar vil bestyrelsen sætte tape på baghjulene af cykler og markere tydeligt med samme slags tape på personlige genstande på vores fællesarealer. Tapen markerer at genstanden skal indgå i oprydningen. Det er således ejermandens ansvar at fjerne denne markering inden d. 7. marts 2020 kl. 10.00.

De genstande som fortsat har markeringstape påklistret, vil blive fjernet.

De fjernede cykler vil i første omgang blive stillet til side, for herefter at blive fjernet helt af Københavns Politi.

OBS! Særligt for vores fællesrum til barnevogne og tagbokse gælder det, at genstande der ikke er tydeligt markeret med navn og lejlighedens adresse tillige vil blive bortskaffet.

Hvis en af dine ejendele er blevet fjernet ved en fejl, kan du hente den indenfor en måned.

Bestyrelsen håber på forståelse for behovet for en fælles oprydning, og at beboerne hele året rundt vil hjælpe med til at sikre plads ved, så vidt muligt, at bruge cykelparkeringen samt at skaffe sig af med gamle cykler, der ikke længere er i brug.

Med venlig hilsen
Fyrholms bestyrelse